foreningens love og vedtægter

Skrevet af formanden

Foreningens navn er:

Foreningen til bevarelse af gamle brandbiler.

§ 1.

Foreningen er hjemmehørende i Odsherred Kommune.

§ 2.

Foreningens formål er at bevare og vedligeholde gamle brandbiler / brandmateriel, herunder at deltage i diverse optog, rallyer, udstillinger, shows m. v. efter aftale med ejerne af køretøjerne.

§ 3.

Personer med særlig interesse for bevarelse af gamle brandbiler / materiel kan, optages som medlem.

§ 4.

Kontingentet udgør det på generalforsamlingen vedtagne og betales forud for et år af gangen. Kontingentet udgør p.t. kr. 200,00.

Kontingentet betales til kassereren senest den 01. november i året, herefter medfører det sletning.

Nyoptagne medlemmer betaler et indmeldelsesgebyr på kr. 300,00 til kassereren som dækker første års kontingent. Personer under 25 år betaler 50,00. Kr. i kontingent. Der betales ikke indmeldelsesgebyr, og der er ikke stemmeret.

§ 5.

Til at varetage foreningens interesser vælger generalforsamlingen en bestyrelse på 5 mand der vælges for en 2-årig periode. Bestyrelsen består af en formand, en næstformand og en kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer. Formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer på valg lige år og næstformanden og kassereren samt bestyrelsessuppleant er på valg ulige år. End videre vælges for et år en revisor. Ved formandens forfald eller udtræden konstitueres næstformanden til at lede foreningen og bestyrelsessuppleanten tiltræder.

§ 6.

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Generalforsamlingen afholdes hver år i oktober måned og indkaldes skriftlig med fire ugers varsel, udsendt pr. mail og opslag i klubhus.

De fremmødte medlemmer er beslutningsdygtige.

Ved afstemning kan et medlem have en skriftlig fuldmagt med ved et andet medlems fravær.

Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

§ 7.

Foreningens pengemidler indsættes i et pengeinstitut og kan kun hæves af formanden og kassereren, sammen.

Kassereren er pligtig til at fremvise regnskab, når bestyrelsen ønsker det. Et revideret regnskab skal fremlægges på generalforsamlingen. Regnskabet sluttes den 1. september.

§ 8.

Når mindst en tredjedel af foreningens medlemmer eller et flertal i bestyrelsen forlanger det skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med en skriftlig begrundet dagsorden.

Indkaldelse skal ske med senest 14 dages varsel.

§ 9.

Foreningen kan ikke opløses, medmindre trefjerdedel af alle foreningens medlemmer, ved den i dette øjemed afholdte generalforsamling, stemmer herfor.

Foreningens formue og øvrige aktiver overdrages efter opløsning, sekundært til anden beslægtet forening/museum.

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling, på Vig Brandstation d. 18. januar 1995 og revideret på Vig Brandstation d. 3. oktober 1997, revideret på generalforsamlingen d. 9. okt. 1998, revideret på generalforsamlingen den 31. oktober 2003. Revideret på generalforsamlingen den 22. okt. 2004. Revideret på generalforsamlingen 30 oktober 2009

Vig den 30. Oktober 2009.

Dirigent. Formand.

Rene Svendsen. Peter Christiansen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.06 | 18:42

Hej

Er det PFOA fri skum i lægger ud til ungerne?

...
30.05 | 17:55

Hej med jer

Måske et meget dumt spørgsmål - men kommer i ud og fylder vand i swimmingpool på 17.000 ltr ? 😃
Mvh Anders 22177600

...
08.12 | 12:46

Så er der billeder af Juleoptoget 2017

...
19.11 | 11:46

Så er der lagt lidt billeder op af afhentningen af brandbil i Nordsjælland.

...
Du kan lide denne side